Denne hjemmeside drives og vedligeholdes af Dansk Jernbane-Klub.
Rettelser og tilføjelser modtages gerne.
Bliv medlem af Dansk Jernbane-Klub og hold dig ajour med hvad der sker på veteranbanerne og de store jernbaner.
Du kan læse mere om fordelene her.
En hjemmeside om sommerattraktioner og jernbaner.
Du kan også hente vores 8 siders togsommer folder som PDF
Send gerne foto af oplevelser med attraktionerne til os. Så kommer foto på forsiden.
© Dansk Jernbane-Klub 2024.
Her kan du se kørsler i den nærmeste fremtid:
Togsommer er en hjemmeside, der tilhører Dansk Jernbane-Klub.
Redaktion for hjemmesiden togsommer.dk.
Vi modtager gerne supplerende information om aktiviteterne og hvis der er fejl på siden
Finn Madsen 3011 3224.
Redaktionen kan kontaktes på
I Togsommer kan der være brugt tekniske udtryk og forkortelser, der bruges af jernbanerne.
Her har vi samlet et lille udpluk af udtryk. Spørg gerne togpersonalet hvis du vil videre mere. De svarer gerne på spørgsmål.
Normalspor
Jernbaner med en afstand mellem sporene på 1435 mm.
Industribaner og tørvebaner har typisk sporvidder omkring 600 mm.
Cykeldresine - skinnecykel
En cykel på (normalt) tre flangehjul, opfundet af tyskeren Karl Drais i 1840'erne og tidligere brugt af blandt andet banevagterne i deres daglige inspektionsture langs linjen samt i vedligeholdelse og reparation af banen
Privatbane
Mange jernbaner i Danmark blev anlagt som privatbaner. Helt private var de fleste ikke. Ofte støttede staten med op til 50 % af anlægssummen og kommunerne langs banen indskød også kapital. I sjældne tilfælde var der også private investorer involveret i privatbaner.
Diesel elektrisk tog
En motor drevet på diesel driver en generator der laver strøm til banemotorer, der får maskinen til at køre.
Litra
Latin for bogstav; er betegnelsen for jernbanens typebetegnelser for lokomotiver, motorvogne og vogne. Personvogne er normalt litra B.
Motorvogn
En vogn med egen fremdrift.
Perronvogn
Personvogn med åbne perroner for enden af vognen, hvorigennem man kommer ind i vognen, meget almindelig på ældre personvogne
Skinnebus
Oprindeligt en lettere motorvogn uden normale puffere og koblinger. Meget udbredt på motorvogne til trafik på spor i tyndt befolkede områder.
Skinnestød
Skinner lægges i bestemte længder, og det (lille) mellemrum mellem to skinnelængder kaldes skinneled. Skinnesamlingerne er for at klare udvidelse af skinnerne på varme dage. I dag svejses skinnerne normalt på nyere baner, hvilket betyder at man kan undgå skinnesamlinger.
Smalspor
Alle jernbaner med en sporvidde på under 1435 mm eller 4 fod 8,5 tommer.
Stationsforstander
Forkortelse for stationsinspektør, tidligere leder af en jernbanestation.
Ringremise
Remise med udgangspunkt i en drejeskive i midten der giver adgang til alle spor i ringremisen.
Bremseprøve
En Bremseprøve er afprøvning af bremsesystemet på et tog der skal foretages før toget kører eller der er sat lokomotiv på vognstammen i modsat ende.
Damplokomotiv
Lokomotiv der drives af damp produceret på kul.
Akselafstand
Afstand mellem akselcentre i en bogie eller på en 2-akslet vogn. For bogievogne, togsæt og bogielokomotiver angives derudover bogiecenterafstand (bogietapafstand), dvs. afstanden mellem de punkter, bogierne drejer om.
Lokomotivfører
Person der er ansvarlig for et togets fremførelse og sikkerhed.
Sveller
Er gennem tiden fremstillet af fyr, bøg eller eg (ældre). Nyere træsveller kaldet type I har målene 260x160x2600 mm; tidligere fandtes andre typer. I nyere tid anvendes betonsveller.
Ballast
Skærver eller groft grus mellem svellerne, der holder sporet på plads og sikrer en effektiv dræning for at beskytte sporet.
Togfører
Den person i toget, der fløjter afgang, foretager billetkontrol mv. samt er leder for resten af togpersonalet i toget.
Sikringsanlæg
Anlæg, der har til formål at sikre tog mod sammenstød. Sikringsanlæggene sikrer togenes kørsel gennem signalgivning og indstilling af sporskifter.
Et sporskifte er opbygget af en række specielt tilpassede skinnestykker og en mekanisme, der fastholder sporskiftet i den ene eller anden stilling. Sporskiftets bevægelige del kaldes tungerne. De er koblet til en trækstang, der igen er koblet til en trækbuk eller et sporskiftedrev, hvis sporskiftet er elektrisk betjent.
Sporskifte
Sporskifte kan stilles til kørsel ad stamsporet og afvigende gren. Krydset mellem de to skinnestykker kaldes for skinnekrydsning (eller hjertestykke). Ud for hjertestykket sidder der ved sideskinnerne to tvangsskinner. Deres formål er at lede køretøjets hjulsæt igennem krydsningen, uden at hjulflangen rammer hjertestykkets spids.