På kortet kan du se, hvilke togoplevelser, du kan få på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Der er mulighed for at komme ud at køre med veterantog, køre på skinnecykel og besøge jernbanemuseer.
Den mørkerøde farve angiver, at aktiviteten hører under Dansk Jernbane-Klub.
Her finder du de fleste steder at besøge i Danmark, der har en form for forbindelse til tog og skinner!
Oplev og nyd en tur i ældre jernbanemateriel og det idylliske landskab langs en museumsjernbane, nyd udsigten og glade mennesker. Forundre dig over historien på et af jernbanemuseerne.
Lej en skinnecykel og kør for egen kraft på en naturskøn nedlagt jernbanestrækning. Nyd skovens stille ro, fuglesang og køernes brølen kun forstyrres af lyden af jernhjul, der kører på stålskinnerne.
Hver søndag fra 12. maj til 15. september kører vi otte afgange med både motor og damp.
Afgang mod FEM EGE – Søndage
Banen udgår fra Hedehusgård station i Hedehusene.
Den 5 km. lange togtur går gennem det tidligere grusgravsområde der er omdannet til rekreativt område, med masser af natur og dyreliv. Materiellet vi kører med, er fra de nedlagte roebaner og teglværks- og industribaner. Banen er Danmarks længste smalsporede jernbane og kører hver søndag i sommersæsonen i Hedelands naturområde. En tur med toget starter oftest fra Hedehusgård station.
Kørsel i 2022. Foto: Peer Kurland
fvm 2024-05-17
Oplev Ree Park Safari på en 20 minutters tur med damplokomotivet Black Beauty, der er bygget i 2009 eller diesellokomotivet Armstrong der er bygget i 2016 i front.
Med jernbanen kommer du ud over prærien kommer du helt tæt på de nordamerikanske dyr.